Projekter
I Center for Pårørendesamarbejde samarbejder vi med forskningsinstitutioner og praktikere om at indsamle, skabe og formidle viden om pårørendesamarbejde.
2023 - 24 National undersøgelse af pårørende i Danmark
Center for Pårørendesamarbejde er inviteret med i ekspertgruppen til en stor national undersøgelse af pårørende i Danmark, som Danske Patienter, VIVE og Trygfonden står bag.
Undersøgelsen kommer til at bestå af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af, blandt andet hvem de pårørende er, hvilke udfordringer de oplever, og hvordan pårørenderollen påvirker deres livskvalitet. Læs mere om undersøgelsen Hvem er de pårørende i Danmark?
2023-
Projekt med Aarhus Universitet
Sammen med Aarhus Universitet er Center for Pårørendesamarbejde i gang med en undersøgelse af, hvordan vi kan udvikle Sundhed og Omsorgs kommunikation til borgere og pårørende, så det bliver nemmere for pårørende at støtte borgeren. Projektet tager afsæt i begrebet health literacy, på dansk oversat til sundhedskompetencer.
2020-21
Projekt med Designskolen Kolding
I et samarbejdsprojekt med Designskolen Kolding har Sundhed og Omsorg udviklet et samtaleredskab, der skal forbedre udbyttet af møder, hvor pårørende deltager. Redskabet lægger op til en fælles dagsorden med mulighed for forberedelse, at der kan justeres under mødet, og at der er lavet klare aftaler, når mødet rundes af. Det er pårørende og ansatte, der deltog i projektet, der har peget på behov for redskabet til at styrke samarbejdet.
Projektet er afsluttet, men arbejdet med den løsning, som vi udviklede i projektet er stadig i gang. Fælles samtalekort er taget i brug plejehjemmene i Aarhus Kommune. I 2024 tester Center for Pårørendesamarbejde sammen med Sundhed og Omsorg en version tilpasset hjemmeplejen, sundhedsenheder og øvrige relevante enheder.