Dialogmøde: Kommunen har en opgave i at passe på de pårørende

Selvbestemmelse for den ældre står centralt i regeringens ældrereform, der også peger på, at pårørende skal inddrages mere og bedre. 

Center for Pårørendesamarbejde inviterede sammen med rådmanden til dialogmøde for at blive klogere på ældrereformens muligheder og udfordringer set fra et pårørendeperspektiv. For hvad kan ældrereformen komme til at betyde for de pårørende? For medarbejderne? Og for samarbejdet? 

Gode takter i Ældrereformen, men der er behov for at alle er klædt på

Det drøftede pårørende, borgere, erhvervsliv og repræsentanter fra Ældre- og Handicaprådet, chefer, ledere og fagpersoner fra Sundhed og Omsorg en solrig tirsdag eftermiddag i Kulturhus Bunkeren. Her kunne rådmand Christian Budde sammen med Center for Pårørendesamarbejde tage hul på dialogen om pårørende i den nye Ældrereform.

Center for Pårørendesamarbejde tegnede rammen for mødet op, med en præsentation af centerets arbejde og med de vigtigste pointer fra reformen, set fra et pårørendeperspektiv. Centeret har til opgave at styrke samarbejdet mellem Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og de pårørende, og dette foregår med fokus på samarbejde, støtte og læring.

Hvorfor pårørendesamarbejde fra start har været et fokusområde for rådmand Christian Budde, kunne han fortælle om i sin tale. Han lagde vægt på, at kommunen har en opgave i at passe på de pårørende, for nogle pårørende løfter i dag for meget. Det gode samarbejde kræver løbende dialog, nysgerrighed, og at man stiller sig til rådighed med sin faglighed som ansat.  Han kunne også fortælle, at Ældreministeren har vist stor interesse for Center for Pårørendesamarbejde, og Sundhed og Omsorgs arbejde med at styrke pårørendesamarbejde.

Klædt på til samarbejde

Som oplæg til dialogen gav et panel deres vinkler på, hvad Ældrereformen kan betyde for pårørende. I panelet stod:

• Torben Drejer, formand for Ældre Sagen i Aarhus  
• Louise Lykke Storgaard, demensfaglig rådgiver ved Demenshjørnet 
• Britha Lund Sørensen, Fælles tillidsrepræsentant for FOA og næstformand for Sundhed og Omsorgs Hovedmedarbejderudvalg
• Marie Lenstrup, formand for foreningen Pårørende i Danmark 

Alle fire var enige om, at der var gode takter i reformen, men at den kræver opmærksomhed. Blandt andet fordi den er så upræcis i forhold til pårørendes bidrag, som Marie Lenstrup fremhævede. Hun lagde også vægt på, at pårørende skal være klædt på til samarbejdet, og at alle medarbejdere, også de ufaglærte, skal være klædt på til at møde de, ofte udmattede, pårørende.

“Pårørende leverer helt vildt meget for at få behandling og omsorg til at hænge sammen for deres kære. Spørgsmålet er, om man som pårørende betragtes som en ekstra ressource eller en sparringspartner?” Spurgte Marie Lenstrup retorisk ud i salen.

Demenshjørnets Louise Storgaard så gode perspektiver i, at faste teams kan give et tættere samarbejde og blive en forbedring for de pårørende, fordi ”det kræver mere at informere nye medarbejdere end at gøre det selv”. Hun uddybede dette:

“Pårørende har brug for livliner, som kendte ansigter og medarbejdere, der ikke hele tiden skifter. De har brug for at blive hørt og forstået ud fra deres ståsted.” 

Samtidig fortalte hun, hvordan pårørende kan have brug for at læne sig op ad den professionelle, og at de ofte oplever at få ”en forældrerolle som ingen ønsker”.

Flere opgaver og dårligere forudsætninger for samarbejde

For Torben Dreier er det vigtigt at få oversat Ældrereformen til ”aarhusiansk”, så det er den ånd, han som formand for Ældre Sagen oplever i samarbejdet med kommunen, der kommer til at skinne igennem, når reformen udmøntes. Med afsæt i Ældre Sagens undersøgelse af pårørende til modtagere af hjemmehjælp kunne han fortælle, at pårørende:

•           Hjælper deres kære mere
•           Køber mere hjælp til deres kære
•           Er i mindre kontakt med hjemmeplejen
•           Påvirkes mere af at være pårørende
•           Ikke kender til de tilbud, der er til pårørende

Undersøgelsen understreger på mange måder, at der er behov for at lyse på de pårørendes situation.

Dette var Britha Lund Sørensen helt enig i. Samtidig gjorde hun opmærksom på, at det kan være en stor opgave for medarbejderne at samarbejde med den ”mangfoldige skare af pårørende”, som de møder i deres arbejde. Ofte møder hjemmehjælperen heller ikke de pårørende, fordi de er på arbejde, mens hjælperen er der. Så for hende er det vigtigt, at alle medarbejdere klædes på til at samarbejde med de pårørende, og at pårørendesamarbejde er en tydelig del af den hjælp, de skal levere hos borgeren.

Fra Ældrereformen til bedre pårørendesamarbejde i Aarhus

Så var salen varmet op til at snakke om, hvad Ældrereformen kan komme til at betyde for de pårørende. Flere af de pårørende kunne fortælle om personlige oplevelser og om at være ”sandwich-person” i en hverdag, hvor både ældre, børn og børnebørn tager tid.

Der blev lagt vægt på, at pårørende skal støttes tidligt i forløbet, inden de bliver for slidte af at være pårørende, eller inden ”karet er helt tomt”, som en af deltagerne udtrykte det. Der skal være nogen, der giver den pårørende noget.

De faste teams blev også drøftet, som et ønskværdigt tiltag, ligesom begrebet selvbestemmelse blev sat op imod det tab af værdighed, det kan være, når borger ikke længere er i stand til at vurdere egne behov.

Flere pårørende understregede, at de gerne vil spørges om konkrete opgaver, for som en af dem sagde, så ved man ikke, at problemet er der, hvis man ikke får det at vide.

Det peger alt sammen på en tættere og tidligere dialog mellem fagpersoner og pårørende.

Og som afrunding på dialogmødet kunne leder af Center for Pårørendesamarbejde Nanna Bruhn Lilhav opsummere:

·         Vi skal være opsøgende og komme tidligere ind, for at undgå, at pårørende bliver nedslidt. 

·         Samarbejdet skal foregå lokalt, med de medarbejdere og ledere, der er tæt på borgeren.  

·         Pårørende vil gerne spørges – men det skal være på en ordentlig måde, som det blev tilføjet, inden deltagerne forlod salen.  

Dialogmødets program 

Velkomst ved Center for Pårørendesamarbejde 

Hvorfor er pårørendesamarbejdet så vigtigt? Ved rådmand for Sundhed og Omsorg Christian Budde 

Paneldebat med: 

• Pårørende i Danmark ved formand Marie Lenstrup 
• Ældre Sagen Aarhus ved formand Torben Dreier 
• Demenshjørnet ved ergoterapeut Louise Lykke Storgaard 
• Sundhed og Omsorg ved næstformand for Hovedmedarbejderudvalget Britha Lund Sørensen 

Åben dialog med spørgsmål og kommentarer fra salen 

Afrunding ved Center for Pårørendesamarbejde og Christian Budde.