Gå til hovedindhold

Pårørendevejleder

Pårørendevejledning er et tilbud om støtte og rådgivning omkring spørgsmål, der kan opstå, når man er pårørende. Det kan være som pårørende til en ægtefælle eller samlever, en forælder eller et barn, en nabo eller en ven.

  • Læs op

Indhold

    Der er meget, der kan være svært, når man er pårørende til en syg eller svækket ældre, både praktisk og følelsesmæssigt. Der kan eksempelvis opstå behov for støtte og rådgivning i forbindelse med udskrivelse fra hospital, og eventuel opstart af hjemmepleje, eller ved indflytning på plejehjem. Situationen kan også opstå, hvis du som pårørende oplever, at den, du er pårørende til ændrer sig, for eksempel i forbindelse med demenssygdom.  

    Vejledningen starter med en afklarende samtale, hvor vi tager udgangspunkt i den situation, som du står i. Som pårørendevejleder har jeg naturligvis tavshedspligt.  

    Du kan benytte tilbuddet, hvis du eller den person, som du er pårørende til, bor i Aarhus Kommune. 

    Lone Bisgaard Henriksen

    Pårørendevejleder Lone Bisgaard Henriksen

    Sidst opdateret: 12. december 2023